Hækling

Min første opskrift!

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så er jeg blevet ret vil med at hækle med på #jellyfishfriday og i sidste uge var temaet videospil.

Da jeg jo er barn af ’90erne, så fik jeg selvfølgelig spillet en god del Super Mario Bros., så derfor ville jeg gerne lave noget derfra. Jeg besluttede mig til at lave en 1up, som er det livene i spillet hedder, som jeg også syntes, havde en fin betydning i forhold til, at det jo er for tidligt fødte babyer, man hækler til ❤

Resultatet blev denne:

IMG_20170721_142039_757

Efter jeg havde lagt den op på Instagram, spurgte søde Helle fra IG-profilen, @kreafryd, om jeg havde en opskrift – og det blev startskuddet til dette indlæg 🙂

Da jeg blev nødt til at hækle den igen for at huske, hvad jeg havde gjort, besluttede jeg mig for at lave en rangle, der matchede, så derfor får I ikke bare opskriften på sprutten, men også en rangle – 2 i 1, yay!

_20170725_140200

Her kommer den så:

1up sprutte/rangle:

Materialer:

Bomuldsgarn 8/4 i 2 farver. Jeg har brugt grøn og hvid plus en smule sort til øjnene – alt sammen fra SG. (Dette er vejledende, man kan bruge lige det garn og de farver, man har lyst til)

Hæklenål 3 mm

Maskemarkør

Bamse-/pudefyld

Saks

Garnnål

Rasleboks til ranglen

 

Forkortelser:

M: maske

Lm: luftmaske

Km: kædemaske

Fm: fastmaske

Nm: næste maske

FLO: front loop only – hækles kun i forreste maskeled

BLO: back loop only – hækles kun i bageste maskeled

(): antal masker i omgangen

*-*: maskekombination der gentages x antal gange

Alt er hæklet i spiral:

 

Svampe-hoved:

Runde 1: (start med hvid) Magisk ring (6)

Runde 2: *2 fm i nm* x6 (12)

Runde 3: *1 fm, 2 fm i nm* x6 (18)

Runde 4: *2 fm, 2 fm i nm* x6 (24)

Runde 5-9: Fm i hver m (24)

Runde 10: (Skift til grøn – FLO) *3 fm, 2 fm i nm* x6 (30)

Runde 11: 2 fm, *2 fm i nm, 4 fm* x5, 2 fm i nm, 2 fm (36)

Runde 12-17: Fm i hver m (36)

Runde 18: 5 fm *2 m sammen, 10 fm* x2, 2 m sammen, 5 fm (33)

Runde 19: *9 fm, 2 m sammen* x3 (30)

Runde 20: *3 fm, 2 m sammen* x6 (24)

Runde 21: 1 fm, *2 m sammen, 2 fm* x5, 2 m sammen, 1 fm (18)

Runde 22: *1 fm, 2m sammen* x6 (12)

Runde 23: *2 m sammen* x6 (6)

Luk af og hæft ende.

 

Prikker:

Top-prik: (lav 1)

Runde 1: (start med hvid) Magisk ring (6)

Runde 2: *2 fm i nm* x6 (12)

Runde 3: *1 fm, 2 fm i nm* x6 (18)

Runde 4: *2 fm, 2 fm i nm* x6 (24)

Afslut med 2 km og efterlad en lang hale til at sy prikken fast med.

 

Side-prikker: (lav 3)

Runde 1: (start med hvid) Magisk ring (6)

Runde 2: *2 fm i nm* x6 (12)

Runde 3: *1 fm, 2 fm i nm* x6 (18)

Afslut med 2 km og efterlad en lang hale til at sy prikken fast med.

 

Sprutte-arme:

Runde 1: (start med hvid) Magisk ring (6)

Runde 2: *40 lm, 3 fm i 2. m fra nålen, 3 fm i de næste 9 masker, 1 fm i hver af de sidste 29 m, spring 1 m over i den magiske ring, 1 km i nm* x3

Efterlad en lang ende til at sy med.

Tip: Man kan evt skifte farve, inden man laver den sidste sprutte-arm. Det giver et fint spil.

 

Rangle:

Ranglehåndtaget hækles ud i et med svampehovedet til sidst.

Runde 1: (start med hvid) Magisk ring (6)

Runde 2: *2 fm i nm* x6 (12)

Runde 3: *1 fm, 2 fm i nm* x6 (18)

Runde 4: (BLO) Fm i hver m (18)

Runde 5-19: Fm i hver m (18)

Runde 20: (Skift til grøn) Fm i hver m (18)

Runde 21: Fm i hver m (18)

Runde 22: (Skift til hvid) Fm i hver m (18)

Runde 23-24: Fm i hver m (18)

Runde 25: *2 fm, 2 fm i nm* x6 (24)

Derefter hækles resten som svampehovedet fra runde 5.

Arbejdet fyldes henad vejen. Husk at gøre plads til en rasleboks, som puttes i mellem runde 20 og 21 på svampehovedet

 

Montering:

Top-prik:

Top-prikken monteres midt på toppen af det grønne svampehoved.

Øjne:

Lav øjnene med sort garn, inden du montere side-prikkerne.

Øjnene laves på modsatte side af farveskiftene henover runde 6-8 (altså, nålen stikkes ned mellem runde 5-6 og 8-9) med 3 maskers mellemrum.

Side-prikkerne:

Side-prikkerne monteres mellem runde 11 og 19.

Start med den midterste prik. Placer den lige over øjnene.

De to andre prikker placeres 5 masker fra den midterste maske på hver side.

Sprutten:

Sprutte-armene monteres på bunden af svampehovedet.

IMG_20170725_100750_036

Jeg håber, I kan bruge den. Jeg er i hvert fald meget stolt af den 🙂

I er velkommen til skrive til mig, hvis I har nogle spørgsmål.

 

Tak fordi I gad at læse med 🙂

Advertisement